Studietur til Syrien
I Moster Maries fodspor
Rejse oplevelser fra Syrien set i sundhedsplejerske perspektiv
Studietur
Fra den 11/10 - 20/10 2007
I 1929 blev Inger Marie Birk udsendt af Østerlandsmissionen. Hun tilbragte 35 år i Syrien, hvor hun arbejdede som sygeplejerske og jordemor. Heraf de sidste 17 år i ørkenlandsbyen Al-qarytein, hvor hun fik til opgave at lave opsøgende kvindearbejde.
Det var under hendes arbejde i Al-qarytein,
at en muslimsk embedsmand engang udtalte:
”Det bedste der er sket i Al-qarytein i mange
år er, at vi har fået rutebilen - og Inger Marie Birk.”
Da Inger Marie Birk i 1964 forlod Syrien for
at gå på pension i Danmark, modtog hun den syriske regerings fortjenstmedalje som påskønnelse for hendes pionerarbejde i sundhedsarbejdet i landsbyen.
Mit formål med rejsen:
Var først og fremmest nysgerrighed ud fra alle de fortællinger, jeg husker som barn. Jeg elskede at høre moster Marie fortælle om, hvordan hun på kamelryg blev hentet og bragt ud til fødende beduinkvinder, som trængte til hendes hjælp, eller om kvinder med børn, der havde vandret i dagevis for at få hjælp på klinikken – der var ofte brug for sårpleje og antibiotika.
Det var her kimen til min sygeplejekarriere
blev lagt.
I mit arbejde som sundhedsplejerske for flytninge /indvandrere har jeg oplevet, hvor forskelligt vores sundhedsopfattelse er,
og hvor svært mødet med det danske sundhedsvæsen kan være.
Vores studietur til Syrien var før alle urolighederne og vi oplevede et fantastisk spændende land.
Det er et multietnisk og multireligiøst samfund, som for os at se og høre fungerede i fredelig sameksistens. Et folk, der var meget imødekommende og gæstfrie. De var bevidste om at de ikke levede i et demokratisk land hvor ytringsfriheden er som i Danmark. Følte dog at de havde det godt og at Syrien er et land med udviking og general velstand.....
Jeg følte på intet tidspunkt utryghed, men selvfølgelig skal man også gebærde sig som landets skikke byder. Jeg gik aldrig som alene - kvinde rundt, og jeg var altid tækkeligt klædt.
Jeg oplevede mange modsætninger, og vi
mødte lige fra rige forretningsmænd til fattige fårehyrder og kamelkaravaner. Kvinder med
slør og uden.
Studieturens hovedplanlægger var sognepræst Jens Birk. Deltagerne var niecer, nevøer og deres voksne børn. Vores professioner spænder lige fra sygeplejersker – sundhedsplejerske – teologer - underviser og integrationsmedarbejdere.
Studieturen var sådan planlagt, at vi bl.a.
skulle ud for at besøge det hospital, som af
den Danske Østerlandsmission blev bygget i 1928 i An’nabk.
Vi blev modtaget som en anden officiel dansk delegation og fik en flot rundvisning og megen information. Vi fik serveret den traditionelle arabiske kaffe med sød kage og udvekslede gaver. Vi havde medbragt information om det danske sundhedsvæsen på arabisk, HC. Andersens eventyr, lego/duplo og pegebøger.
Efter sigende kan hospitalet klare næsten alt. Ledelsen er meget stolt og taknemmelige.
De siger, at dette ikke mindst skyldes alt det, som danskerne byggede op inden hospitalet blev overtaget af staten.
Vi talte bl.a. om spædbørnsdødelighed, som pædiateren mente var som i andre omkringliggende lande - Dette er efter information på global.dk korrekt men i forhold til Danmark er den 6 gange så høj. Vi sagde tillykke til flere nybagte mødre og bedstemødre, og de nyfødte var tæt svøbte.
Pædiateren fortalte, at han ugen forinden var kaldt ud til en nyfødt, som var blå og havde dårlig respiration – da han pakkede barnet ud af svøbet, blev det straks bedre.
Han rystede på hovedet og sagde: ”Jeg ved ikke, hvorfor de ikke gør, som vi siger?
Vi siger det ofte, og det er det sidste, jeg siger inden de tager fra hospitalet.”
Langt de fleste børn fødes på hospital, og der er megen oplysning, men det viser sig her, som i Danmark, hvor svært det er med kommunikation og at få tingene ændret i en kollektivistisk livsform.
Under vores ophold besøgte vi også ørkenlandsbyen Al’ Qaryatein, hvor Inger Marie Birk boede som eneste hvid – Barmhjertighedens yderste forpost kaldte man hende.
Det var fantastisk som landsbybeboerne kom valfartende til kirken, som vi besøgte – da de hørte, at der var besøg af Frk. Birks slægtninge. Hver især kunne de fortælle deres historier, en der var reddet fra feberen som spæd, en anden, hvis arm hun havde lappet sammen, da han var en stor dreng og en ung mand fortalte, at han som barn havde fået så mange gode fortællinger fra sin bedstemor som var en god veninde til Frk. Birk.
Alle disse historier kunne man næsten få billede af – da vi senere besøgte og overnattede i et kloster, hvor der var tilknyttet en sygeplejeklinik. Her arbejde 3 nonner. Der var 50 frivillige læger tilknyttet inden for alle specialer og de havde 12-1300 konsultationer om måneden.
Hjælpen til de fattige var ud over lægehjælp – børnetøj og varmt tøj til de kolde aftner og nætter.
Vi så mange børn, eller måske var det det, jeg havde mest øje for… Børn i store flokke, de store passede de mindre – fodbold kunne spilles ude midt i ørknen. Børn der arbejdede og som aldrig havde gået i skole – men dygtige var de til deres fag og meningen var, at de skulle overtage farens forretning. Glade og trygge børn, som var meget sammen med deres familie.
”Rådet for større Færdselssikkerhed” er nok ikke så meget fremme endnu – i alle tilfælde så vi mange farlige situationer i trafikken, men ifølge vores guide skete der sjældent uheld- selv om Syrerne kører stærkt og for os at se uden regler – er de meget opmærksomme i trafikken og den dårlige vognpark er efterhånden ved at være skiftet ud.
De få midler der er afsat til sundhedsvæsenet bliver brugt forebyggende f. eks til vaccination – helbredelse må de selv betale for.
En bypass operation koster omkring 40.000 danske. kr., men det betyder ikke noget ifølge vores guide, man låner af venner og bekendte og betaler tilbage senere. De allerrigeste har dog en forsikring.
Den almene befolkning har viden omkring livsstilssygdomme, men de er lige begyndt at leve i et ”moderne samfund” og har ligesom os svært ved at fralægge sig dårlige vaner.
Med min studietur til Syrien håber jeg hermed at være blevet bedre til at tage udgangspunkt i etniske minoriteters fortælling. Jeg skal i mine pædagogiske overvejelser tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, ønsker og behov.
Sidst men ikke mindst skal jeg som sundhedsplejerske indgå i et tæt samarbejde med hele familien, grundet muslimers kollektivistiske livsform.
Jeg kan som sundhedsplejerske via mit sundhedsfremmende arbejde hjælpe med til at bevare de etniske familiers integritet ved at agere som den ressourceperson, der kan bygge bro mellem bl.a. muslimsk og dansk kultur. Viden om andre religioner og kulturer er vigtig for at få en større forståelse for forskellige opfattelser af sundhed og sygdom men også nødvendig for dialog og fredelig sameksistens. Der er brug for viden om sundhedstilstanden og sundhedsforhold hos de etniske minoriteter i deres hjemland, for tilrettelæggelsen af forebyggelsesarbejdet i Danmark.
MENNESKEARBEJDE FØR EKSPERT ARBEJDE – HVORDAN ER DET DERUDE?
Tak til:
• SUNDHEDSPLEJEN I SKANDERBORG KOMMUNE
• FS10
• DSR - Karin Paludan Perssons fond
• LEGO
• LIBERO
• DONG
Skrevet af sundhedsplejerske Kirsten Birk
Ansat i Skanderborg Kommune
Se flere billeder under album:
